Opstartsplan

I forbindelse med opstarten udarbejder vi en meget detaljeret opstartplan, som sikrer en smertefri og glidende opstart med angivelse af opgaver, ansvarsfordeling og tidsplan for forløbet.

Alle medarbejdere får en grundig introduktion og oplæring på arbejdspladsen, hvor de introduceres til vores rengøringsmidler, metoder, arbejdsteknik, rengøringsplaner, kvalitetsstyring samtAltid Rent’s virksomhedsstruktur og filosofi. Desuden afholder vi hvert år en række obligatoriske kurser, hvor medarbejderne får mulighed for at tænke nyt eller blive dygtigere.

Medarbejderudvikling - fordi det er vigtig, at også personalet mærker forandringer.

God service kræver glæde, lyst, kreativitet og inspiration, og det kommer, når mennesker får mulighed for at udvikle sig og tænke nyt.

Da den centrale kompetence er en hjørnesten i Altid Rent, er det helt nødvendigt, at medarbejderne altid er opdaterede og uddannede inden for netop det område, de beskæftiger sig med. Derfor har udvikling og uddannelse af vores medarbejdere høj prioritet i Altid Rent.

Altid Rent vil gerne have lige så lange forhold til sine medarbejdere som til kunderne. Vi kræver af vores medarbejdere, at de har en ren straffeattest, en børneattest, og at de forstår dansk, men samtidig prioriterer vi også at ansætte mennesker, der er engagerede, ansvarsfulde, og som har lyst til at udvikle sig.

 

Fastholdelse

Løbende efteruddannelse og dermed udvikling er med til at fastholde vores medarbejdere, som igen betyder, at vi får en lavere personaleomsætning. Det investerer Altid Rent mange ressourcer i, da en stabil medarbejderskare også betyder en bedre social arbejdsplads og i sidste ende en bedre kvalitet.

Oplæring af nye medarbejdere er dyr, men lønner sig, hvis vi kan give dem lyst til at blive længe i vores virksomhed.

Alle vores medarbejdere har derfor en årlig medarbejdersamtale, der udmunder i en udviklingsplan for det næste år. Det er med til at sikre motiverede og tilfredse medarbejdere, som føler, at de har muligheder for at udvikle sig nye steder hen.

Alle medarbejdere får en grundig introduktion og oplæring på deres arbejdsplads, og de får også en grundig indføring i Altid Rents virksomhedsstruktur og -filosofi. Desuden afholder vi hvert år en række obligatoriske og frivillige kurser, hvor medarbejderne får mulighed for at tænke nyt eller blive dygtigere.

 

Kvalifikationsmatrix

Altid Rent har udviklet et kompetenceværktøj, hvor hver enkelt medarbejders erfaringer, evner og baggrund beskrives og evt. behov for efteruddannelse eller udvikling registreres og sættes i gang.